KIRKEN GENBESØGT

Engang blev man brændt for innovation. Det var dengang kirken udgjorde en global bevægelse og opretholdt status quo ved at holde fortolkning og nytænkning til et minimum.
Dengang ville det sikkert have skaffet en kætterdom på halsen, hvis en flok yngre præster mødtes for at planlægge nytænkning – udefra. Men nu sker det på anmodning fra Kirkeministeriet og en række biskopper. Verden er et andet sted.

Og tak for det! Hvor stilstand før var vejen til tryghed, er det nu tydeligt i selv de mest rodfæstede og kulturgivende bastioner, at vejen videre går gennem bevægelse, tilpasning og organisering omkring det menneskelige. De, der bevæger sig baglæns fremad og holder alle fornyelser ude, dør ikke bare. De bliver irrelevante.

Innovation Lab havde den meget store fornøjelse at være medhjælp på folkekirkens meget omtalte Innovation Camp for yngre præster, hvor helt så dybe spørgsmål som formålet med Folkekirken var oppe til nybelysning. Det var med en halvstor portion ærefrygt overfor opgaven – at medhjælpe til at forandre noget, der er en kulturel grundstruktur – at vi gik til biddet. Ikke mindst fordi det samtidig føltes som det ultimative forsvar for vores egne leveregler, om det værdifulde i den konstante forandring, at medtage et ansvar for at flytte på de nationalmentale syldsten, som Folkekirken udgør for både medlemmer og ikke-medlemmer.

Men det gik! Der var en sprudlen og en iver fra alle deltagere over opgaven, og det historiske mandat, som nu var givet fri til præster og provster, blev grebet og omsat til konkrete forslag, grupperinger og initiativer, som allerede er ved at blive implementeret. Mest af alt, var vi fra Innovation Lab imponerede over den kompromisløse kreativitet, som viljen til at forblive relevant blev hjulpet af.

Når en organisation, som Harald Blåtand pralede med at være med til at stifte på selve Jellingstenen og som huser ¾ af alle danskere, kan se sig selv udefra, sætte mandatet yderst og tage imod, når der kommer nye vinkler på bordet – hvem kan så undslå sig at skulle genpiloteres efter den nye, forbundne, verdens ændrede omstændigheder? Hvem kan med sindsro se til, mens de nye vilkår udfolder sig i omgivelserne og sætte sin frygt for forandring højere end lysten til at genbesøge sit eksistensgrundlag, forny og gengribe sin relevans?

via:http://innovationlab.dk/blog/kirken-genbesoegt